
Hold 1 bestod af Melissa, Camillie, Clara, Michela og Clara Skov.
Første kamp mod Skævinge IF springer vi hurtigt over. Vi tabte den 2-0 - ikke mindst fordi vi var i undertal størstedelen af kampen, og at vi aldrig kom helt i gang. Inden 2. Kamp mod Viby IF tog vi en god snak om, hvad vi skulle gøre anderledes. Og sørme om pigerne ikke var som forvandlet. En god målmandspræstation og tændte spillere resulterede i, at vi gik fra banen med en 3-1 sejr, hvor Melissa score 2 mål og Michela 1 mål. Flot, flot. Hvis vi skulle gøre os forhåbninger om en videre deltagelse i turneringen, skulle vi vinde den sidste og tredje kamp. Desværre startede vi ud med at lave et par fejl og kom hurtigt bagud 3-0. Men halvvejs inde i kampen, fik vi bedre styr på det, og på et minut havde vi reduceret til 3-2 på mål af Camille og Michela. Derefter var der kun spil til et mål ? Taastrups? Men vi kunne desværre ikke få bolden ind ? øv! Men pigerne kæmpede for det, og det var fedt.
Hold 2 bestod af Maja, Mathilde, Barbara og Nanna.
Vi skulle i første kamp møde Viby IF. Holdet havde ingen udskiftere, så der skulle virkelig løbes igennem.Ca. halvvejs inde i kampen blev vores keeper, Maja, skadet. Det resulterede i, at Emma fra U13 (der er med som tilskuer) måtte ind og stå på mål. Udskiftningen var ret kaotisk, da der lige skulle skiftes trøjer, og Emma blev sendt på banen i cowboybukser og udendørssko. Hun klarede sig dog utroligt godt på trods af, at hun aldrig havde stået på mål, og holdet kæmper videre. Desværre fik Viby et lidt tilfældigt mål da et skud ramte den bagerste bande, gik ind i ryggen på Emma og derefter i mål. I de sidste sekunder fik Viby et straffe som de udnyttede på fineste vis. Og selv om vores piger kæmpede godt, var det fortjent, at Viby vandt 2-0.
Kamp nr. 2 var imod Hvalsø. Her startede pigerne meget mere sikkert. Trekantsspillet fungerede og de kontrolerede hele kampen. Maja var klar igen og klarede de få bolde, der kom ned i hendes ende og Barbara, Mathilde og Nanna kørte fint bolden rundt. Desværre var fødderne ikke helt rettet ind og selvom der var utallige skud på mål, var der ingen, der gik ind. Kampen endte 0-0.
Den sidste puljekamp var imod Tigers 2. NBU ville gå videre, hvis vi vandt denne kamp. Det startede skidt og Tigers scorede inden der var gået et halvt minut. Nanna fik dog udlignet kort efter og resten af kampen var faktisk spil til et mål. Barbara havde flere flotte afslutninger, der ramte træværket. Flere gange trillede bolden på Tigers mållinie, men den ville ikke ind.
Kampen endte 1-1 og vi gik desværre ikke videre i turneringen.
Alt i alt var det en god aften med masser af god fodbold og hygge, men det havde selvfølgelig været sjovt at gå videre. Vi prøver igen næste gang.

Hold 1

Hold 2




