Menu

Spil fodbold 4-7 år

Nørrebro United forsøger at få så mange børn som muligt til at spille fodbold, desværre har vi en venteliste da der kun findes få fodboldbaner på Nørrebro. Vi arbejder løbende på at opgradere og renovere fodboldbure på Nørrebro og øge kapaciteten for antallet af aktive fodboldspillere.

For børn i aldersgruppen 4-7 år tilbyder vi fodboldtræning på minibaner i baggårdene rundt på Nørrebro. Vi har hold, der træner i Lundtoftegade, Mimersparken og Stengade. Der er både pige- og blandede hold. Klubbens hold træner typisk en gang om ugen på hverdage mandag – torsdag 16:30 – 17:30. I vinterperioden rykker holdene indendørs og spiller i enten Nørrebrohallen, Korsgadehallen, Hillerødgadehallen eller i en af de to sale i klubhuset Husumgade 44.

For de yngre børn er der fokus på at udvikle børnenes sanser og motorik. Der er fokus på at udvikle børnenes færdigheder inden for fodbold, sprog og fairplay, samt at styrke relationer blandt børn gennem et stærkt fællesskab på holdet.

På alle hold er det et krav, at der er minimum fire forældre, der melder sig som frivillige trænere eller holdledere.

De forældre, der melder sig som trænere forpligtiger sig til at hjælpe hinanden med at forberede og organisere den ugentlige træning. Det kan bl.a. være ved at inddrage de øvrige forældre i øvelser og uddelegere ansvar for enkelte lege/øvelser. Trænerne skal også i samarbejde med de øvrige forældresikre at alle børn får en god oplevelse, når de er til træningKlubbens instruktører vil løbende støtte holdets trænere med øvelser og anden relevant uddannelse og sparring. Den vigtigste egenskab som træner er at have lyst til at give børnene gode oplevelser.  

Derudover forventes det, at alle forældre hjælper til omkring holdet og er aktive og deltagende i de enkelte træningspas – i det omfang det er nødvendigt.  

Indmeldelse og kontingent
Bliver du medlem mellem to kontingentopkrævninger indbetales et indmeldelsesgebyr på 125 kr. d. 20 i den måned du bliver tilbudt en plads på et hold. 

Kontingentsats 250 kr. hvert kvartal med opkrævning på følgende datoer. 20. januar, 20. april, 20. august og 20 oktober. 

Skriv dit barn på venteliste her.
Vigtigt! Skriv spillerens navn og fødselsdato under punktet "Personinfo" - ikke forælderens navn.

Det er gratis at skrive sig op og stå på ventelisten. Har du spørgsmål til ventelisten kan du kontakte administrationen på kontor@nbunited.dk

Luk