Menu

Støttemedlem

image

Støtte medlemsskab

Nørrebro United er Nørrebros Lokale & Sociale fodboldklub. med stort fokus på børne- og ungdoms fodbold. Vi er en aktiv del af Nørrebro, og vi ønsker en klub hele Nørrebro kan være stolte af.

Vi tager ansvar for vores nærområde, ud fra en tro på at der er masser af ubrugte og uforløste potentialer på Nørrebro og med tro på at fodbold er et fantastisk middel til at åbne op for muligheder.

I Nørrebro United giver vi igennem fodbolden bydelens børn og unge nogle gode og positive oplevelse som de måske ikke ellers ville have fået. Oplevelser der giver de unge et stærkt fundament til at klare livets udfordringer også uden for fodboldbanen

Hvert år tager Nørrebro United på tur til en destination i ind eller udland. -Og hvert år er turen med til at skabe fantastiske oplevelser og fællesskaber for børn og unge på tværs af kultur, etnicitet, køn og alder.

Ture til fodboldstævner i ind – og udlandet har en særlig evne til at skabe glæde og sammenhold mellem børn, unge og voksne, og er således et vigtigt element i Nørrebro Uniteds vision om at forbinde Nørrebro i et fællesskab og i dannelsen af stærke og selvsikre børn og unge, der tør møde verden med tro og tillid til sig selv og hinanden.

Desværre er ture som disse også genstand for selektion mellem dem, der ikke har råd, og de mange der har. Derfor er vi I Nørrebro United fast besluttede på støtte de børn, hvor familierne af forskellige årsager ikke besidder det økonomiske råderum.

For Nørrebro United er det vigtigt, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i fodboldoplevelser, men vi har brug for din hjælp. Vi håber, at du vil være med til at støtte, de børn der ikke har råd.

I Nørrebro United vil vi gerne holde vores kontingent så lavt som muligt og samtidig have mulighed for at tilbyder fri kontingent til de familier der har de sværest økonomisk.

Alle børn og unge skal have mulighed for at gå til fodbold, uanset hvilken baggrund de kommer fra.

Støttemedlemskab i Nørrebro United koster 25,00 kr. pr. måned og dit medlemskontingent går til:

  • at tilbyder kontingent frihed til børn og unge fra familier der har de svært økonomisk
  • at give mulighed for at børn og unge fra familier med begrænset økonomiske råderum på lige fod med deres kammerater kan deltage i ture til fodboldstævner i ind – og udlandet

Luk