Menu

NØRREBRO UNITED 10 ÅR

20. februar 2018 kl. 19:16
Invitation til Nørrebro Uniteds 10 års jubilæums reception

Invitation

I anledning af Nørrebro United’s 10 års jubilæum byder vi dig/jer med største fornøjelse velkommen til vores reception.

Receptionen finder sted lørdag d.17 marts kl.11.00 - 14.00. I vores klubhus på Husumgade 44 – baghuset.

Programmet for receptionen:

  • 11.15 Velkomsttale ved Formand Flemming Jensen
  • 11.30 Surprise
  • 12.00 Danseshow af danselinjen fra ØKO
  • 12.30 10 års fantastisk historie fortalt med udvalgte billeder samt film
  • 14.00 Vi siger tak og på gensyn

Nørrebro United har fra vores start i 2008 og frem til nu været i fantastisk fremgang på alle fronter – medlemstallet, klubhuset, samarbejdspartnere og faciliteter.

Vi har i 2017 modtaget prisen som årets forening i Københavns Kommune, hvilket vi med stolthed kan tage med i historien om vores kun 10 års lange levetid frem til nu.

Vi håber at vi ved denne reception kan nå ud til alle jer der på mange forskellige måder har støttet op om vores arbejde i de første 10 år, for uden jer havde det ikke været muligt at få Nørrebro United frem til det sted som vi med stolthed kan sige den er i dag.

Samtidig med at vi hylder den tid der er gået, er det med endnu mere energi vi kigger frem imod de næste store begivenheder og gode stunder, som helt sikkert venter os i fremtiden med Nørrebro United. Hermed håber vi at kunne fejre den dag sammen med dig/jer og alle de andre glade mennesker som møder op og nyder denne dag.

Der vil være appetizers og drikkevarer i rigelige mængder på dagen.

NØRREBRO UNITED’s fotokonkurrence

Vi vil have de første 10 år fortalt i billeder – dine billeder!

Du kan deltage i konkurrencen ved at sende dit eget ynglingsbillede, med en kort kommentar til hvorfor netop dette billede fortæller om en god tid i Nørrebro United.

De 20 bedste billeder bliver trykt i stort format og vil blive afsløret i klubben ved vores 10 års jubilæumsreception d.17. marts 2018.

Billederne vil blive udvalgt så de er med til indfange klubbens historie fra klubbens start i 2008 og frem til 2018, på forskellige måder. Så frem med arkiverne og find det bedste billede du har af holdet, målet, banen, trøjen, kampen, tacklingen eller hvad der for dig rammer et perfekt Nørrebro United minde.

Send billedet til 10aar@nbunited.dk med fotografens navn samt evt. din egen lille historie som er tilknyttet billedet.

;
Luk