Menu

Travl lørdag i Nørrebroparken

29. marts 2017 kl. 12:53
Fodboldcup og fællestræning for klubbens yngste Tigere lørdag d. 1.april

Travl lørdag i Nørrebroparken.

I Nørrebro United har vi den herlige tradition i tigerafdelingen, at den første lørdag i april opstarter udendørstræningen for de små. En tradition opstartet tilbage i 2014, og det er således fjerde gang at vi igen inviterer.

Dagen starter med en stor fællestræning fra kl. 10-11 for alle Tigere (U5-U8) i Nørrebro Parken, anført af Thomas Gram. Herefter går forældre og børn over i vores hyggelige lokaler på Husumgade til kakao og hjemmebagte boller.

Træning foregår samtidig med vores første Tiger Cup, som er vores egen fairplay turnering hvor også andre klubber deltager.

Tiger Cuppen er en 5 mands turnering for børn fra årgangene U9, U10 og U11, på initiativ af Omar El Youssef. Tiger Cuppen er frivilligt forankret, og vi har derfor omkring 20-30 frivillige i spil på dagen. Det er vi meget stolte over!

Klik her for Kampprogram Tiger Cup 2017

Vores U15 drenge laver cykelvask, for at samle de sidste penge ind til deres udlandstur til Holland. Så kom og vær med til en fantastisk dag fra 10-14 i Nørrebroparken!

Der vil være mulighed for køb af kaffe, vand og NBU trøjer i Nørrebroparken. I klubhuset vil det være muligt at finde et bredere udvalg af NBU merchandise .

Velkommen 1. april i Nørrebroparken

;
Luk