Menu

Håndboldafdelingen på tur

06. februar 2018 kl. 10:47
Håndboldafdelingen har første gang nogen sinde været på tur

Håndboldafdelingen på tur

I søndags (den 4.02.18) var håndboldafdelingen samlet for første gang nogen sinde i Nørrebro United. Dagen stod på hygge i klubhuset med pizza og saftevand, og derefter en tur i Frederiksberghallen, for at se Europacup kampen mellem København Håndbold og Russiske Lada.

København Håndbold havde sponsoreret billetterne, og godt 75 af afdelingens spillere og forældre var samlet for at støtte op om det danske mandskab. Desuden var glæden stor da 16 af Nørrebros første børnespillere kunne trække i Nørrebro United trøjen for første gang, og følge de udenlandske gæster fra Lada på banen.

For Nørrebro United er det lige netop denne slags oplevelser, som vi ønsker at skabe og give til hinanden. Vi takker alle der deltog i arrangementet, og særligt de forældre der bidrog til at gøre dagen mulig. Vi glæder os til næste gang vi samles om vores fællesskab og forening, og minder selvfølgelig om, at i Nørrebro United er der altid plads til flere.

 

På gensyn i klubben. FORZA UNITED

;