Menu

Del dine NBU oplevelser med os!

18. juni 2018 kl. 22:41
Den nytiltrådte nyhedsredaktør er klar til at udgive din/dit holds Nørrebro United oplevelser

Del dine Nørrebro United oplevelser med os!

Forårssæsonen er slut, men det betyder ikke, der ikke sker en masse sjove ting henover sommeren!
Eksempelvis skal mange af vores fodboldhold til turneringer overalt i landet, der er fodboldskole i Nørrebroparken i uge 27, og der sker en masse sociale begivenheder rundtomkring.

Vi er derfor super interesserede i at høre om jeres Nørrebro United historier gennem sommeren. Nyhedsredaktøren modtager med glæde tekst, billeder og videoer fra alle de spændende begivenheder. Hvis filerne er meget tunge, kan vi dele via dropbox.

Send materialet til klintpatrick@gmail.com, og vi deler jeres historier.

Lidt om nyhedsredaktøren
Patrick Klint er en 26 årig fuldblodskøbenhavner, og hans baggrund er præget af IT og kommunikation.
Han har været medlem af klubben i to år, hvor han er træner for u12 drenge, spiller for All Stars (det famøse trænerhold) og har været frivillig hjælper til mange af vores arrangementer.

Patrick har fået ansvar for opdatering af nyheder på vores hjemmeside, opdateringer på sociale medier og generel kommunikation.

"Jeg er glad for at kunne bidrage endnu mere til verdens bedste klub! I mine små to år er klubben både blevet kåret til årets idrætsforening og årets københavnerklub. Alt, hvad jeg giver til klubben, får jeg tifoldigt igen. Senest da vi indtog Parken og min barndomsdrøm kom til live, da jeg fik chancen for at spille og score i Parken! Jeg er nemlig født på Østerbro og er passioneret FCK fan" - Patrick Klint, nyhedsredaktør

;
Luk