Menu

Fakta om Nørrebro United

image
12. november 2021 kl. 13:46

Hvad er Nørrebro Uniteds medlemstal?

Nørrebro Uniteds foreløbig antal for fodboldspillere i 2021 er 1899 fordelt på alle aldersgruppe.

For drenge og piger under 19 år er det foreløbige antal 1257 i 2021.

Andre år har medlemstallet været følgende for fodboldafdelingen.

2017 – 1471 medlemmer

2018 – 1855 medlemmer

2019 – 1836 medlemmer

2020 – 1442 medlemmer

Hvor mange af Nørrebro Uniteds medlemmer bor på Nørrebro?

Fordelt over hele fodboldafdelingen er 70 % af medlemmerne bosat på Nørrebro.

Fordelt blandt børn og unge er 90 % af medlemmerne bosat på Nørrebro.

Hvor er stor Nørrebro Uniteds venteliste?

Nørrebro United har i slutningen af oktober 2021, 499 børn og unge der står på ventelisten til fodbold.

I løbet af 2021 har 922 børn og unge skrevet sig på ventelisten til fodbold i Nørrebro United.

Hvor mange baner har Nørrebro United?

Nørrebro United ejer ikke nogen fodboldbaner på Nørrebro.

Nørrebro United har gennem aftaler med Københavns kommune og andre samarbejdspartnere adgang til en række fodboldbaner på Nørrebro.

Nørrebro United har udendørs fodboldaktiviteter på legepladsen i Wesselsgade, FSB blågårdens boldbane ved Stengade, AKB Lundtoftegades boldbane og på fodboldboldbanerne i Nørrebroparken og i Mimersparken.

Har Nørrebro United monopol på banerne i Nørrebroparken og Mimersparken?

Nej.

Banerne i Nørrebroparken og Mimersparken fordeles i 2-årige eller 3-årige fordelingsrunder af Københavns Kommunes kultur- og fritidsforvaltning.

I nuværende fordelingsrunde har en række foreninger udover Nørrebro United fået tildelt banetider på disse to baner.

Disse foreninger Nørrebro FF, Babylon, Zahle Zebras, SK Slavia Nocturne, Copgenhagen Cannons, FC Boldklub, HEM, Medicineres Boldklub, Spartak Ciervo og Somalisk Ungdoms og Udviklings-Netværk.

Kan Nørrebro United booke banerne i Nørrebroparken og Mimersparken når de har lyst?

Nej.

Banetiderne i Nørrebroparken og Mimersparken kan bookes af foreninger i bestemte tidspunkter, hvis altså banetiden ikke allerede er fordelt til en anden forening.

Foreninger kan tildeles tider 16:00 – 22:00 i hverdage og 9:00 – 17:00 i weekenden.

Det er kun børn fra ressourcestærke familier der er aktive i Nørrebro United.

Social ulighed og udsathed er en faktor i foreningslivet lige så vel som det er synligt i statistikker om økonomi, uddannelse og sundhed.

Derfor er det også vigtigt for Nørrebro United at arbejde med at gøre foreningslivet tilgængeligt for alle på tværs af sociale skel og vilkår. Her arbejder vi i mange strategiske partnerskaber og med støtte fra bla. Tryg fonden, Novo Nordisk Fonden, Innovations Fonden, Ombold, Roskilde Universitet og Københavns Kommune om de udfordringer der er knyttet til vores virke som forening i et område som Nørrebro.

At udviske social ulighed i foreningslivet er ikke en udfordring vi løser fra den en dag til den næste, men det er en udfordring vi arbejder med dagligt og forsøger at løse efter bedste evne.

Nørrebro United har snydt med sine medlemstal

Hvert år indsender Nørrebro United en ansøgning om medlemstilskud til Københavns Kommune.

I både 2019 og 2020 blev ansøgningen udtrukket til en stikprøvekontrol af intern revision i kommunen.

I forbindelse med kontrollen i 2019 var der en anmærkning til den del af foreningens medlemmer der ikke betalte kontingent fordi de er frivillige eller er børn af forældre der er frivillige.

Kommunen fastholdte at disse medlemmer ikke var tilskudsberettiget og Nørrebro United blev dermed pålagt at betale en del af medlemstilskuddet tilbage.

Sidenhen har kommunen revurderet deres beslutning omkring vores praksis. Medlemmer med frikontingent pga. frivillige arbejde giver derfor fremover tilskud.

Under hele forløbet har Københavns Kommune tilkendegivet at vores indsendte medlemslister har været retvisende for vores medlemstal.  

Luk